Miljø

Drømmen er at Odder Kommune bliver det sted hvor folk valfarter til for at se hvordan man skaber en bæredygtig kommune. Det lyder vildt og utopisk. Det er det måske også. Men det skal ikke betyde man ikke kan prøve.

Vi vil kæmpe for at Odder Kommune bliver så grøn og bæredygtig som den overhovedet kan blive. Men vi vil gøre det i samarbejde med borgerne, erhvervslivet, turister og alle andre der kommer igennem vores skønne kommune.

Vi kan ikke lide tvang. Ikke når det kommer til burka'er, og absolut heller ikke når det kommer til landmandens private ejendomsret. Derfor vil vi gøre alt hvad vi kan for at sikre vores miljø (drikkevandet fx.) i samarbejde med landbruget, og ikke modarbejdet af landbruget.